Nyheder

Højeste Juniper certificering opnået - på alle produktområder!

IPnett styrker sin position som Nordens førende konsulenthus inden for netværks- og sikkerhedsløsninger fra Juniper. Intet andet konsulenthus i Norden har opnået ligeså høj certificering på så mange områder, som IPnett har. Nu har IPnett opnået Danmarks højeste Juniper certificering inden for alle produktområder. ”Vi har målrettet arbejdet på, at blive de bedste inden for Junipers løsninger, og det er derfor ekstra glædeligt, at få denne anerkendelse,” siger Magnus Rosendahl, Product Marketing Manager hos IPnett.


”Samarbejdet med Juniper er meget vigtig for IPnett. De tilbyder mange gode og omkostningseffektive produkter og løsninger, der giver fleksibilitet i virksomhederne og i driften. Dét er to nøgleområder for IPnett. Vi ser, at konkurrerende producenter forsøger at pådutte kunden egne løsninger i alle led. Det kommer til at betyde en dyrere opstart for kunden, og bliver endnu dyrere, når de får behov for at lave ændringer. Med Juniper kan vi derimod tilbyde løsninger, der virkelig skaber merværdi for vores kunder,” fortsætter Magnus.

 

IPnett er i dag certificeret Elite Partner indenfor produktområderne: netværksinfrastruktur, avanceret netværksinfrastruktur og avanceret sikkerhed. Desuden har IPnett status som implementerings- og driftsspecialist på disse områder. Elite Partner er Junipers højeste certificering og der er kun et fåtal af partnere, der kan leve op til de strenge branchekriterier, der stilles. Ingen andre virksomheder i Norden har flere eller ligeså mange certificeringer som IPnett.

 

Junipers løsninger bruges i dag af samtlige af verdens 40 største teleoperatører og i 93 af 100 virksomheder på Fortunes Top 10 liste. Firmaet er kendt som en førende leverandør af netværks- og sikkerhedsløsninger, og får rigtig gode point i Gartners Magic Quadrant inden for samtlige produktområder.