Net4Mobility vælger IPnett som leverandør af netværksudstyr til svensk 4G-net
Net4Mobility – et selskab ejet i fællesskab af Tele2 og Telenor, som har til opgave at opbygge infrastrukturen til et landsdækkende 4G-net – har indgået en aftale med IPnett om levering og installation af et større antal netværks¬switches fra Juniper Networks.
Det nye mobilnet forventes at være færdigt i 2013 med start i tæt bebyggede områder allerede i 2010. For mobil¬abonnenter indebærer det øget mobilitet og mulighed for at benytte mere kapa-citets¬krævende medie¬tjenester.
"IPnett bidrager med teknisk kompetence og omkostningseffektive løsninger, som gør mobil-abonnenterne i stand til at få adgang til kvalitative og prisgunstige mobiltjenester med samme hastighed, som mange faste bredbåndstilslutninger tilbyder i dag," siger Fredric Wallsten, som er salgsdirektør hos IPnett.
Innovativ løsning
"En kraftigt medvirkende årsag til at vi vandt licitationen var, at vi kunne tilbyde virtualiserede switches, som udover at have lave driftsomkostninger også har indbygget redundans og dermed uovertruffen driftssikkerhed¬. Derudover kan disse switches ved behov opgraderes med nye software-funktioner, såkaldt pay-as-you-grow, hvilket giver lave startomkostninger, uden at man giver afkald på skalerbarheden," siger Fredric Wallsten.
IPnett er en af Nordens førende virksomheder inden for design, projektering, installation og vedligeholdelse af ip-baserede kommunikationsnetværk.
Teknisk baggrund
IPnetts løsning er bygget op omkring virtualiserede Juniper EX4200-netværksswitches, som er pla-ce¬ret i størstedelen af landets tætbefolkede områder. Denne virtualiseringsteknik med flere logiske switchenheder i én fysisk enhed giver lave investerings- og driftsomkostninger.
For mere information
Fredric Wallsten, salgsdirektør, tlf. +46 766-29 25 02, fredric.wallsten@ipnett.com
Magnus Rosendahl, markedschef, tlf. +46 766-292 503, magnus.rosendahl@ipnett.com
Se også www.net4mobility.com
Om IPnett
IPnett blev grundlagt i Norge i 1999 og er efterfølgende blevet en af Nordens førende virksomheder inden for design, projektering, installation og vedligeholdelse af ip-baserede kommunikations-netværk. Man har gjort sig positivt bemærket som en udfordrer og et frisk pust på markedet, som lader kunderne drage forretningsmæssig fordel af teknologiske fremskridt.
Virksomheden har godt 100 ansatte i Sverige, Norge og Danmark, og man har været i stand til at tiltrække¬¬ markedets mest kompetente folk i form af 60 yderst specialiserede seniorkonsulenter.
Virksomhedens kunder tæller teleoperatører, myndigheder og virksomheder, der alle har trafikintense og virksomhedskritiske netværk som fællesnævner. Se også www.ipnett.dk